1.1.5 Jørgen

Jørgen Peder Nielsen blev født d. 28. februar 1891. på Karlebo Overdrev, Karlebo som søn af Lars Søren Nielsen og Bodil Kirstine Jørgensen. Han var barn nr. 5 ud af en søskendeflok på 7. De to førstkomne børn var dog døde, da Jørgen blev født. Søskendeflokken så således ud: 1. Karen Kirstine (1879- 85), 2. Niels Jørgen (1881- 85), 3. Maren Kirstine (1886), 4. Niels (1888), 5. Jørgen (1891), 6. Søren (1893) og 7. Ane Margrethe (1896).

Efter skolegang tjente Jørgen hos Johan Andersen på Karlebo Mark.
Som ung arbejdede han i 6 år på Øresunds Cheemiske Fabrikker a/s på Grønland. Det var som minearbejder i kryolitbruddene, der lå i Ivittuut ved Arsukfjorden. (Sydvestgrønland). Langt hjemmefra og under barske forhold, som når fx betændte tænder blev kureret med saltsyre.
Dengang har det været eksotisk at rejse til Grønland, og en nabo har senere skrevet om ham: “Ved siden af boede Lars Søren Nielsen (Ritas farfar) og her kom jeg meget som barn. To børn, nemlig Søren og Ane hjalp til hjemme og desuden var der tre børn. Een hed Jørgen, kaldet Jørgen Grønlænder fordi han havde været på Grønland to gange tre år. Jeg husker, da han kom hjem første gang – han havde en harpun og en lille miniature kajak med hjem, som jeg var helt forelsket i.” (Frederiksborg Amts Avis, 24.04.1986)
i 1926 købte han Mønstergården sammen med broderen Niels. De drev den sammen og Jørgen boede som Niels og Petra på gården. Jørgen blev aldrig gift.


Jørgen (på bagsiden er skrevet 1946?)
Jørgen kørte hver uge i bil med sin bror Niels til torvemarked i henholsvis Hillerød og Helsingør, hvor de solgte årstidens frugter, bær, blomster, æg, mælk og brænde.
Ved siden af landbruget var han formand for det lokale missionshuset Kaana på Karlebo Overdrev og medlem af både Karlebo menighedsråd og Karlebo sogneråd.


Jørgen plukker ribs på Mønstergården i august måned 1971
Mønstergården bliver i 1962 solgt til Hillerød kommune. I de næste 10 år forpagtes den af Henning og Oda.
Derefter flyttede han med Henning, Oda, deres tre drenge Henrik, Carsten, Bendt og sin bror Niels til Atterup mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.


Niels og Jørgen i stuen i gården i Atterup.
Jørgen døde d. og blev begravet på Hillerød kirkegård

2 kommentarer til 1.1.5 Jørgen

  1. En sag kan jag huske fra farbroden jørgen en fotografi henget po stuen med isbjørn og fabro og nuen man med gevær isbjænet var skut.

  2. Jöran oli sairaalassa Holpekissa olimme Tuiren kanssa katsomassa 1984 hän antoi jonkun summan rahaa kehotuksella osta jotakin joka muistuttaa minusta. ostin Raamatun sellaisen kokonaisen mikä sisältää kaikki kirjat, myös abokryfit. Käsitin valintani oli hänelle mieluinen Sourön kirjakaupasta tämä löytyi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *