1.1.7 Ane

Ane Margrethe Nielsen blev født d. 25 juli 1896. på Karlebo Overdrev, Karlebo som datter af Lars Søren Nielsen og Bodil Kirstine Jørgensen. Hun var den yngste ud af en søskendeflok på 7. De to førstkomne børn var dog døde, da Ane blev født. Søskendeflokken så således ud: 1. Karen Kirstine (1879- 85), 2. Niels Jørgen (1881- 85), 3. Maren Kirstine (1886), 4. Niels (1888), 5. Jørgen (1891), 6. Søren (1893) og 7. Ane (1896).

Ane drev osteforretningen “Ostehytten” i Fredensborg. Den lå i Jernbanegade og bestod af butik med kælder til opbevaring af ostene og en mindre lejlighed i umiddelbar forlængelse af butikken. Lejligheden omfattede køkken og 2 stuer. Ane var ikke gift, og havde en yngre pige til hjælp i forretningen. Olga var bl.a. medhjælper og boede sammen med Ane. Når afbejdsugen var overstået lørdag eftermiddag cyklede Ane som regel til Mønstergården i Karlebo og tilbragte tiden sammen med familien der. Mandag morgen cyklede hun så tilbage med kurven fuld af friske æg, som hun solgte i forretningen.

Ane i sin osteforretning “Ostehytten” i Jernbanegade i Fredensborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *